Havde været lykkelig single i nogle år, men sidste forår besluttede jeg at give netdating en chance. Var ikke helt sikker på, hvad jeg håbede at finde, eller hvor jeg skulle lede, men efter en times surf faldt valget på dating.dk. Ved første øjekast var siden fyldt med smukke piger, og mine forhåbninger blev for alvor skruet i vejret. Jeg oprettede en profil, fandt et vellignende billede af mig selv, og skrev en tekst, som jeg mente repræsenterede mig.
De kommende dage gik med små beskeder frem og tilbage på siden, men der var ingen rigtig interessante emner imellem. Jeg lagde tanken fra mig igen, og tænkte, at det måske alligevel ikke var noget for mig.
Nogle dage senere fik jeg en mail lige efter frokost: ”Du har en ny besked i din indbakke”. Mærkede varmen brede sig i kroppen, men slog tanken væk, da jeg stadig havde nogle timers arbejde, før jeg kunne komme hjem foran computeren.
Da jeg kom indenfor døren loggede jeg hurtigt på, men fandt kun en kort besked: ”Hej. Du ser godt ud – kunne du tænke dig at mødes til en kop kaffe? – Kh. Julie”. Af hendes profil kunne jeg se, at hun var 25 år, lyshåret, og boede i samme postnummer som mig. Jeg skrev tilbage, at kaffe lød som en go ide og foreslog en tid. Vi udvekslede telefonnumre og jeg glædede mig til at se hende. Aftenen inden fik jeg en sms hvor der stod, at der var kommet noget i vejen, og at hun desværre blev nødt til at aflyse. Øv!. Så det som et tegn på, at netdating ikke var vejen frem for mig, og jeg slettede min profil dagen efter.
Dagen efter blev det hverdag igen, og jeg glemte alt om Julie indtil flere måneder senere. En lørdag formiddag fik jeg en sms: ”Undskyld, jeg ved godt det er længe siden, men jeg vil stadig gerne drikke den kop kaffe med dig. Har du tid i eftermiddag? Kh Julie”. Mærkede varmen igen, og glemte alt om, at hun havde brændt mig af første gang. Läs mer