Det var en varm sommerdag i 2003. Som repræsentant havde jeg et besøg på Fyns Hoved, hvor jeg skulle være ved 14 – tiden. Nu er jeg imidlertid en flittig amatørmaler, så jeg kender hele Fyn ret godt også de små smutveje hvor jeg ofte slår mig ned for at kunne male i fred. På vej til Fyns Hoved fik jeg ideen at køre til et af mine kendte steder,hvor jeg kunne indtage min frokost i det dejlige vejr.
Jeg fandt vejen, en lille grusvej som snoede sig gennem Hindsholms kuperede natur. Vejen ender blindt ved Storebæltskysten hvor der er en lille lund og lidt plads til parkering. Det kræver virkelig lokalkendskab for at finde dette pragtfulde sted og jeg glædede mig til en lille times frokostpause med udsigt over vandet. Efter sidste sving kunne jeg se stedet, men til min store ærgerlse holdt der en fremmed bil. Lettere irriteret parkerede jeg bag denne samtidig med at jeg konstaterede, at der ikke var nogen i bilen. Fandens osse. Så har jeg ikke stedet for mig selv tænkte jeg, for jeg må indrømme, at jeg elsker, når jeg er alene i naturen, at fornøje mig lidt med mig selv. Jeg har, på trods af mine 48 år, et ret stort seksuelt behov og selvom jeg er gift og har regelmæssigt samliv, så bliver jeg nødt til at tage “trykket af” jævnligt.
Jeg finder min medbragte mad, et tæppe og en øl og begiver mig de sidste ca. 40 m ned til stranden, hvor der er en busket bevoks Läs mer